EU’s forsvarssamarbejde har i 2026 taget et kvantespring. Efter årtiers tøven investerer de europæiske lande nu historisk store beløb i forsvaret, og EU er ved at udvikle sig fra en økonomisk stormagt til også at blive en sikkerhedspolitisk aktør, man må regne med.
Baggrunden er den forandrede sikkerhedssituation i Europa: krigen i Ukraine, usikkerhed om USA’s fremtidige engagement og voksende trusler fra både øst og syd. For Danmark, der i 2022 afskaffede forsvarsforbeholdet, betyder udviklingen, at landet nu deltager fuldt ud i EU’s forsvarssamarbejde.
Vigtigste pointer
- EU’s forsvarssamarbejde er i 2026 på sit højeste niveau nogensinde
- EU-landene investerer rekordbeløb i forsvar og militært udstyr
- Fælles indkøb og forsvarsindustrielt samarbejde skal give mere for pengene
- Danmark deltager nu fuldt ud efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet
- Europas afhængighed af USA’s sikkerhedsgarantier søges reduceret
Fra snak til handling: Europas oprustning
I årevis har europæiske ledere talt om behovet for at tage større ansvar for egen sikkerhed. I 2026 er ordene omsat til handling: forsvarsbudgetterne vokser i næsten alle EU-lande, og fælles europæiske forsvarsinitiativer får tilført milliardbeløb.
EU’s forsvarsfond støtter udviklingen af fælles europæisk militærteknologi – fra droner og kampfly til cyberforsvar og rumkapaciteter. Målet er, at Europa skal kunne handle militært på egen hånd, hvis det bliver nødvendigt.
Fælles indkøb giver stordriftsfordele
Et af de mest konkrete fremskridt er de fælles våbenindkøb. Når flere lande køber det samme udstyr sammen, falder prisen, leveringstiderne forkortes, og soldaterne kan træne og operere på tværs af grænserne. Danmark deltager i flere fælles indkøbsprogrammer.
Samarbejdet omfatter også fælles lagre af ammunition og reservedele – en lærestreg fra Ukraine-krigen, hvor Europa opdagede, hvor hurtigt lagrene tømmes i en moderne konflikt.
Danmarks rolle i EU’s forsvarssamarbejde
Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i 2022 trådte Danmark fuldt ind i EU’s forsvarssamarbejde, og i 2026 er dansk deltagelse blevet hverdag. Danske soldater deltager i EU-missioner, danske virksomheder byder på EU-forsvarsprojekter, og Danmark har stemme ved bordet, når Europas sikkerhedspolitik formes.
For et lille land er indflydelsen i EU’s forsvarssamarbejde en force multiplier: Danmark får adgang til efterretninger, kapaciteter og beslutningsprocesser, som landet aldrig kunne opbygge alene.
Den danske forsvarsindustri
Danske virksomheder har traditionelt været små spillere i forsvarsindustrien, men det er ved at ændre sig. Efterspørgslen på alt fra droner og sensorer til cyberløsninger og grønne militærteknologier åbner døre for dansk erhvervsliv.
Regeringen har gjort det til en prioritet at sikre, at danske virksomheder får del i de europæiske forsvarsmilliarder – både af hensyn til arbejdspladser og forsyningssikkerhed.
Udfordringerne forude
Trods fremskridtene er der store udfordringer. De europæiske landes forsvar er stadig fragmenteret med dusinvis af forskellige våbensystemer, og de nationale interesser kolliderer jævnligt med de fælles ambitioner.
Derudover er spørgsmålet om finansiering uløst: Skal EU optage fælles lån til forsvar, som man gjorde under coronakrisen? Og hvordan sikrer man, at oprustningen ikke sker på bekostning af velfærd og grøn omstilling? Læs også om WHO’s sundhedsstrategi for 2026 og betydningen for Danmark, der viser en anden side af det internationale samarbejde.
Et stærkere Europa?
EU’s forsvarssamarbejde i 2026 er udtryk for en erkendelse: Europa kan ikke længere tage sin sikkerhed for givet. Om samarbejdet reelt gør Europa i stand til at forsvare sig selv, vil tiden vise – men retningen er klar, og Danmark er med ved bordet.
